Om luderstigma og fjerdebølgefeminisme

Jeg anmeldte for nyligt Ludermanifestet for Kommunikationsforum. En bog, jeg desværre ikke var så glad for, som jeg gerne ville have været. Den forbliver en æstetisk billedbog og en glaseret overflade.

I forbindelse med læsningen af bogen læste jeg også lidt op på de tre kvinder, Louise »Twerkqueen« Kjølsen, Nikita Klæstrup og Ekatarina Andersen, historie og dækningen af deres »Girl Squad« og deres projekt. Det stødte jeg igen og igen på formuleringer, der insinuererede, at de tre kvinder ER feminismens fjerdebølge, at fjerdebølgefeminismen opstod med deres interview i Zetland, eller at deres bog er bølgens første manifest.

Det må være kongerigets dovneste journalister, der har skrevet de artikler. En enkelt googlesøgning vil vise, at fjerdebølgefeminismen eksisterede længe før det ellers fine interview – og før de tre kvinder var en del af den feministiske debat.

Samtidig får man fornemmelsen af, at de tre er fjerdebølgefeminister, fordi de er letpåklædte eller afklædte. Men man kan godt være en del af den bølge uden at tage tøjet af – og hvis man gør det. Det er ikke nøgenhed, der er adgangsbilletten til fjerdebølgen (ikke, at der som sådan er én).

Jennifer Baumgarden, redaktør på The Feminist Press, daterer fjerdebølgens begyndelse til 2008. Kira Cochanes bog »All the Rebel Women: The Rise of the Fourth Wave of Feminism« udkom i 2013.

Som med alt andet, så er der stadig diskussioner om, hvad fjerdebølgen helt præcist er. Men en kort guide til, hvad fjerdebølgefeminismen handler om:

1) Intersektionalitet. Fjerdebølgefeminister anerkender, at køn ikke er den eneste faktor for undertrykkelse og ulighed. Som hvid, heteroseksuel cis-kvinde har jeg ikke samme udfordringer som brune kvinder, transkvinder eller homoseksuelle. Det handler om at anerkende de priviligerier, man har. Og at udvise solidaritet på tværs.

2) Trans/queer-perspektiver. Selvom queerteori – og Judith Butle, Eve Kosofsky Sedgwick og Jack Halberstam – hører til i tredjebølge, så er queerperspektivet også relevant i fjerde bølge. Man gør op med binære opfattelser af både køn og seksualitet.

3) Seksualitet. Ja, fjerdebølge handler (også) om sex. Ofte defineres den som »sex-positiv«. Den fejrer retten til at have og udleve sin seksualitet, som man har lyst til – uden at blive udsat for udskamning. Fjerdebølge er slutwalks og kritik af voldtægtskultur og hverdagssexisme. Man kan godt være for fri sex og imod overgreb på én og samme tid; man er ikke snerpet og frigid, fordi man ikke synes, at voldtægtsjokes er sjove, eller fordi man siger nej til uvelkomne berøringer og dick pics.

4) Kropspositivitet. Der er mange måder at have en krop på. Man behøver ikke se ud som de vanligvis gør på de glitrede magasinforsider for at være okay. Fjerdebølge kritiserer idealer, men udstikker ikke nye. Det er et opgør med udskamning af diverse kropstyper. Det er ikke er »Alle kvinder er smukke«. Det er et »det handler om andet og mere end blot at være smuk«.

5) SoMe-aktivisme. En af de mest markante ting ved fjerdebølge er brugen af sociale medier. Fjerdebølgens aktivister er digitalt indfødte. Det er både #metoo, men også kampe for kropspositivisme, opgør med snævre rammer for seksualitet. Aktivisme på sociale medier er uafhængig af geografiske grænser. Fjerdebølge er solidaritet på tværs.

6) Humor. Laura Bates stifter af Everyday Sexism Project i 2012 fremhæver humor og inklusion som en væsentligt del af fjerde bølge. Det er måske det mest underbelyste punkt. Og det er tæt forbundet til punkt 5. Humor virker afvæbnende, og det er et godt redskab på sociale medier. Hvem sagde, at feminister er humorforladte?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *