Selv på gode dage er der tomt

Denne uge er på mange måder en god uge i mit arbejdsliv. Jeg har afleveret en artikel, der gerne skulle komme senere på ugen, og jeg arbejder pt på den næste (lige nu overspringshandler jeg dog ved at skrive dette indlæg).

Jeg har pitchet to artikler, og den ene er blevet antaget.

Jeg har godkendt 29 studerende pensumlister, så de kan gå i gang med deres eksamensopgaver.

Jeg har sendt to fakturaer: en lille og en så stor, at levebrødet er sikret i januar.

Og jeg arbejder faktisk med nogle ret fede projekter for tiden. Jeg har løst en stor kommunikationsopgave for en spændende kunde. Jeg elsker at undervise – mine studerende er dygtige og vildt søde. Og jeg kommer godt omkring i emnerne på den journalistiske bane.

Alligevel er det hårdt. Mest af alt, så savner jeg et kollegialt fællesskab. Det er ensomt at sidde hjemme ved skrivebordet og kun drikke kaffe og spise frokost med sig selv. Og så er det hårdt at udvikle ideer til artikler helt alene. Selvfølgelig skal man også pitche, når man sidder på en redaktion, men der kan man kaste ufærdige ideer op og spille bold med sine kolleger. Når man som freelancer sender artikelforslag til magasiner, aviser eller andre, så skal ideen helst være rimelig færdigstøbt: Hvad er vinklen, hvem skal jeg tale med, hvilke kilder og hvilke cases? Den slags kommer altså ikke lige flydende som guddommelig inspiration.

Jeg er et socialt menneske, jeg tænker bedst, når jeg taler, og jeg tror på, at de gode ideer opstår kollektivt.

Når ideen er færdig og sendt af sted til en redaktør, så er der bare tilbage at vente – virkelig ofte på afslag. Nogle historier sælger sig selv, andre tager to, tre, fire forsøg – og så ender man stadig med en ussel freelancetakst gerne mellem 2.000 og 4.000 kroner for mange dages arbejde.

»Men er friheden ikke vildt fantastisk? Du kan sove længe, drikke kaffe med veninderne og træne midt på dagen.« Det spørgsmål møder jeg ofte. Og jo da, det er vildt fedt at kunne drikke kaffe med mine veninder, hvis ikke de var på arbejde midt på dagen, og hvis jeg i øvrigt havde råd til at drikke kaffe til 35 kr. hver eneste dag. Sandheden er, at det er de færreste dage, jeg sover længe. I stedet sidder jeg foran computeren både om morgenen og alt for ofte efter aftensmaden for at skrive, pitche ideer, lave regnskab og ikke mindst søge job. For ja, selvom jeg laver sjove ting, så er det ikke noget, der kan gøre det ud for pensionsopsparing, løn under sygdom, kollegial sparring og andre luksusgoder fra de fastansattes verden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *