Presse og Kommunikation

Jeg løser både kommunikations- og presseopgaver af forskellig art: pressemeddelelser og pressekontakt, debatindlæg og kronikker, rapporter, kernefortællinger, m.v.

I år har jeg blandt andet lavet arbejde for det socialøkonomiske kommunikationsbureau SIVIL og for ReMind

Jeg laver løbende pressearbejde for forskellige typer af kulturprojekter: teaterforestillinger, festivaler og lignende.

KUSSESUMPEN

I august 2017 havde forestillingen KUSSESUMPEN premiere på Teatret ved Sorte Hest. Forestillingen er baseret på bloggen Kussesumpen, hvor jeg selv er skribent. Jeg stod ikke på scenen, men sad i stedet med SoMe og presse.

Forestillingen spillede for udsolgte sale, og vi måtte indsætte en stribe ekstraforestillinger for at møde efterspørgslen. Til juni genopsættes forestillingen, og vi barsler også med en turné.

Vi nåede både i Politiken, AK24syv på Radio24syv, Go’morgen P3 og en række lokalaviser og teaterblogs.

Man kan læse mere om forestillingen her!

TALK TOWN

I maj 2016 løb festivalen Talk Town af stablen i Kødbyen på Vesterbro i København. Festivalen var tænkt som et folkeligt og tilgængeligt sidestykke til  konferencen Women Deliver, der fandt sted i Bella Centret.

Jeg var ansvarlig for pressedækningen. Festivalen havde mere end 3000 besøgende – næsten lige så mange som  Women Deliver. Med mere end 75 arrangementer blev Talk Town feminismens folkemøde med debatter om alt fra transkønnedes rettigheder, afrikansk feminisme, sexisme og kønsbaseret vold, ligeløn, mænds reproduktive muligheder til erotiske podcast og feministisk quiz.

Festivalen løber af stablen igen i 2018. Følg med her.